Om løbet

Vestkystløbet 4,8 km, 9 km, WALK 4,8 km, Børneløb 910 m -
50 ÅRS JUBILÆUM

Søndag den 9. juni 2024 går starten til det 50. Vestkystløb. Her møder du venner og kolleger i fin form og andre, som er med for første gang. Firmaer, familie og andet godtfolk har gjort Vestkystløbet til et samlingssted, hvor man hygger sig både før og efter løbet.

Vestkystløbet er også muligheden for den årlige skovtur for firmaet eller familietur sammen med børnene.

Vestkystløbet er en spændende udfordring for alle. - Ung eller gammel. - Alderen betyder intet. Du kan vælge 9 km eller 4,8 km, men har du før løbet 4,8 km, vil vi opfordre dig til at prøve 9 km.

Ønsker du at løbe i en af de forreste grupper, skal du ved tilmelding påføre forventet løbstid. Er du nybegynder eller vil du blot nyde naturen, skal du sætte kryds i sidste gruppe. Deltagere med hunde, barnevogne, trækvogne m.m. skal starte i sidste gruppe.

Børneløb for  3 - 8 årige distance 910 m 

I forbindelse med årets løb arrangeres børneløb for 3 - 8 årige. Ved tilmelding til børneløbet tilmeldes børnene automatisk til 4,8 km. Forældrene til de mindste, er velkommen til at følge børnene rundt på børneruten.

Gruppen forventes at starte kl. 10.00 og de skal selvfølgelig løbe med startnummer. Der anvendes samme startnummer til begge løb.

Når børnene kommer i mål efter børneløbet får de udleveret en medalje samt t-shirts. Diplom kan udskrives i diplomteltet.

WALK   distance 4,8 km - KUN FOR GÅENDE 

I forbindelse med årets løb arrangeres WALK. Gruppen er for dig/jer, som kunne tænke sig en rask gåtur uden forhindringer som barnevogne, trækvogne, hunde mv., da disse skal starte senere i løbet. WALK gruppen forventes at starte klokken 09.30.

Gruppen er beregnet til de deltagere, der ønsker at gå i "hurtigt" tempo, hvorfor gruppen ikke er egnet til børn. Prisen for at deltage i gruppen er 130 kr. pr. deltager uanset alder.

Ca. halv pris for de unge - de små er gratis på 4,8 km og 9,2 km.

Vestkystløbet er også muligheden for den årlige familietur sammen med børnene. Er børnene 0-2 år kommer de gratis med på 4,8 og 9 km. Deltagelse i børneløbet koster 75 kr. 9-15 år koster 80 kr. Voksne 130 kr. Deltagelse i WALK-gruppen 130 kr. uanset alder.

Tilmelding foregår online ved at klikke på linket "Enkelt løber" eller "Hold tilmelding" i højre side.
Tilmeldingsfrist: Tilmelding er stadigvæk åben.

Ved online tilmelding bekræfter alle, at de deltager på eget ansvar. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar. Ligeledes bekræfter deltagerne, at de er indforstået med, at løbsfoto, filmoptagelser, interview, reklamer og lignende, hvori de optræder, frit kan benyttes. Skulle du blive forhindret i at deltage eller i tilfælde af aflysning af løbet på grund af force majeure, har deltagerne ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret. Endelig er deltagerne her gjort bekendt med, at de kan blive diskvalificeret, hvis det officielle startnummer ændres.

Afhentning af løbenumre - foreløbig plan

Som andre løb indfører vi i år, at man selv skal afhente løbenumrene. Det forventes at holdene afhenter løbenumre til hele holdet på en gang.
Løbenumrene, inkl. chip og alle praktiske oplysninger (ruten, forplejning, værdigenstande, omklædning m.m.), kan afhentes på følgende tidspunkter:

Onsdag den 29. maj 2024:
EFI-Hal 2, Sportsvej 21, 6705 Esbjerg Ø kl. 16.30 – 18.30

Torsdag den 30. maj 2024:
EFI-Hal 2, Sportsvej 21, 6705 Esbjerg Ø kl. 16.30 – 18.30

Tirsdag den 4. juni 2024 –
Fredag den 7. juni 2024:
EFI-Hallernes kontor, Sportsvej 21, 6705 Esbjerg Ø kl. 09.00 – 13.00

Lørdag dem 8. juni 2024:
EAM’s klubhus, Gl. Vardevej 84, 6700 Esbjerg kl. 13.00 – 16.00

Søndag den 9. juni 2024:
Informationen ved siden af målpladsen kl. 09.00 – 10.00

Spørgsmål hertil kan rettes til løbskontoret på Tlf. +45 23 24 04 70 eller
Mail efi@vestkystlobet.dk.

Diplom - resultatliste

Alle, som gennemfører løbet, kan på løbsdagen afhente et diplom i teltet ved siden af målområdet. Efter løbet vil der være mulighed for at udskrive et diplom på nettet i forbindelse med resultatlisterne. Resultatlisterne vil være tilgængelige her på siden fra søndag sidst på eftermiddagen.

Underholdning og samvær

Dit firma kan bestille en standplads online ved at trykke på "Lej en standplads" i højre side og være med i det sociale samvær. I lighed med tidligere år er der folkefest på pladsen med masser af musik.

Løbsdatoer

Løbsdatoerne for de næste år:
2024:   9. juni
2025:   1. jun
2026: 14. juni

Tilmelding

Deltagere 2024
Se deltagerlister her

Enkeltløber 2024
Tilmelding af enkeltløber

Holdtilmelding 2024
Tilmelding af hold

Lej en standplads 2024
Oversigtskort og leje af standpladser

Reglement for Standpladser
Læs mere her